søndag, juli 29, 2007

Verdens største værelse

I min evige søgen efter et sted at bo i København studsede mine vagtsomme øjne over følgende tilbud:

Rolig studerende/mand
Dejlig lyst værelse på Vesterbro, 16 km2. adgang til bad og køkken. Lejemålet er tidsubegrænset.
Husleje/mnd: 2400 kr.
Boligtype: Værelse
Lejeperiode: ubegrænset
Postnr.: 1500

Her må bestemt være plads nok til to og endda til en billig penge! Det er dog værd at undersøge om der, ud over el, vand og internet, også er indbygget en infrastruktur så man undgår at skulle bruge 2 timer på at gå ud køkkenet efter en kop kaffe.

TGN