Ustabilitet på markedet for danske bloggere
De seneste mange måneders lavkonjunktur på markedet for aktive bloggere har ramt graven.info hårdt. Statistikker fra ADB* viser at antallet af aktive bloggere er faldet med knap 47% i 3. kvartal, hvilket må siges at være en markant tilbagegang i sammnenligning med sidste års nøgletal som lå i plus 12,5 %. ADB's eksperter konkluderer, at det vil kræve en stor indsats, hvis de inaktive bloggere skal kæmpe sig op på niveau igen. Der er dog også undtagelser**. ADB beretter om en del blogs som generelt har haft en stabil aktivitet det seneste års tid, men ADB advarer dog imod at læne sig tilbage og vente på aktiviteten sådan som mange af de første bloggere, lidt naivt, gjorde.
Midah.dk's chefredaktør Mikkel Dahlqvist er dog optimistisk og tør godt tro på, at de fleste bloggere nok skal klare sig, så frem de blot opretholder et minimum af aktivitet. Der er flere muligheder for at imødekomme en aktivitetsforøgelse. Een af de effektive metoder er "at det kan være nødvendigt at gå tilbage til at søge inspiration og baggrundsviden fra Ekstra Bladet, hvis ikke det lykkes at få flere brugere til at kommentere på indlæggene" som han, lidt brødflov, udtaler det. Selvom Mikkel Dahlqvist ikke er stolt over denne udvikling, ser han det som en mulighed for at undgå at "dreje nøglen om" og dermed gå på tvangsauktion. Skulle dét ske frygter Mikkel Dahlqvist og Midah.dk at stå over for en gæld i millionstørrelsen, med mindre det lykkes at finde en seriøs investor som tror på projektet.
Det er heller ikke nogen hemmelighed, at graven.info også har været hårdt ramt. Graven.info's chefredaktør Thomas Graven ærger sig over de mange interne konflikter og arbejdsnedlæggelser, som han har været vidne til på redaktionen de seneste måneder, men han melder dog om en vis stabilisering de kommende uger, selvom han også forudser store udfordringer i forbindelse med redaktionens kommende flytning til København omkring d. 15 August. Med flytningen til Københvan håber graven.info, at kunne bevare skindet på næsen og dermed undgå den frygtede tvangsauktion.
TGN
* Aktive Danske Bloggere
** Se fx nodash.dk

2 Comments:
Som reaktion på din artikel har sportsredaktionen på midah.dk genoptaget arbejdet og langer i to artikler kraftigt ud efter medierne og Tour de France-ledelsen i forbindelse den seneste tids store fokus på doping i cykelsporten.
PS: Rasmussen er ren!
Kære medarbejder på Midah.dk
Vi takker for din kommentar, og ser denne som et udtryk for, hvor lidt der faktisk skal til for at holde liv i bloggingmarkedet. Men men men... som hele Midah.dk's redaktion sikkert har bemærket er der på graven.info ikke skrevet én eneste artikel om dette års Tour de France og de mange medfølgende skandaler. Skandaler som, desværre udgør en del af det stof som er med til at holde gang i den altfortærende mediemaskine. Tysk ZDF og ARD har gjort det helt rigtige: trukket stikket ud og påtaget sig det moralske ansvar, som hviler på alle medier der postulerer at være demokratiets vagthund. Desværre kan både ADB og danske bloggeres fagforbund Blogda bekræfte, at det netop er skandaler der skal til for sikre overlevelsen af mange af landets mere eller mindre ukendte bloggere. Der er således tale om et problem, som vanskeligt lader sig løse, idet mange af landets bloggere simpelthen er økonomisk og prestigemæssigt afhængige af skandaler for at opnå den ønskede aktivitet. Det er, med andre ord, en bittersød fornemmelse ikke at lade sig friste af det livgivende stof som skandalerne består af. Men her på graven.info har vi taget den vigtige beslutning at lade det nødvendige moralske ansvar komme før ønsket om aktivitet på bloggen, hungeren efter "føde" og trangen til overlevelse. Vi håber andre følger trop. Ikke at der er decideret grund til at se ned på de mange medier, som lader sig friste af visse skandalers lokkende kraft, men det giver alligevel stof (et mere interessant/relevant stof) eftertanke og refleksion over den måde som medierne forvalter deres samfundsmæssige ansvar på. Måske virker demokratiets vagthund mere som en skødehund som logrer for alt mulig andet end demokratiske værdier. Dermed ikke sagt at medierne ikke skal forsvare de svage og kritisere det kritisable (hvilket selvfølgelig kan være svært at afgøre), men blot at dette velmente forsvar kan bidrage til at holde liv i noget som måske burde være dødt.
Send en kommentar
<< Home