Tilfældighedernes spil?

Kære læser
Jeg vil nu fortælle en lille anekdote fra en mere eller mindre tilfældig eftermiddag. Hvor vidt denne eftermiddag er tilfældig er op til dig selv at vurdere.
Da jeg returnerede fra job mødte jeg min udlejer foran porten til min opgang. Vi stod og snakkede lidt om alt og intet - pludselig spørger jeg ham om han ikke synes det ville være en god idé at rive det gamle køkken ud og indsætte et nyt en gang i næste uge oppe på 2. sal TV. Ak nej den gik ikke, for han havde lige igangsat installationen af et nyt køkken på 3. sal, men tilføjede at det godt kunne lade sig gøre til foråret. Det var også helt okay sagde jeg og nævnte at jeg alligevel skulle flytte til Århus til næste sommer. Nu sker så det umærkelige at manden tilbyder mig og Kia at leje en moderniseret lejlighed 5 mins gang fra Universitet på 65kvm netop til næste sommer. Overrasket sagde jeg, at det kunne vi "nok" godt finde ud af og vi aftalte at snakkes ved senere på året. Nu kunne denne historie sådan set fin slutte, men her er det så at jeg kommer til at tænke nærmere over denne tilfældighed - at møde min udlejer som jeg ikke har set siden i vinters, hvor det var bøvl med vaskemaskinen i kælderen. Var det nu også en tilfældighed? De fleste vil nok mene at det var en tilfældighed og det vil efter min mening også være den mest plausible eftersom jeg ikke er i stand til at gennemskue en anden sammenhæng. Hov nu sagde jeg en anden sammenhæng som om at en tilfældighed har en sammenhæng eller har del i en. Suk. Det er svært at forklare sådanne hændelser netop fordi de har en tilsyneladende karakter. Samtidig er det svært at acceptere hvis hændelsen skulle være en del af min skæbne - altså en hændelse som på forhånd var bestemt til at ske for mig. Lige der foran porten til min opgang. Hmmm se nu en gang på disse tal: 1-10-17-23-24-25-27-41. Kan du finde nogen mening med disse? Nej vel? Der er heller ikke nogen mening det er alle tilfældige tal i en tilfældig rækkefølge. De er (var) også vindertallene i den engelske lottopulje for år tilbage. En mand havde gennem mange år spillet med i lotto hver eneste uge og altid med disse tal. En dag skete det så at han på grund af, for mig, ukendte omstændigheder ikke nåede at få købt sin lottokupon. Gæt selv hvad der skete. Hvordan kunne det ske? Det må da være en tilfældighed. Det kan ikke være andet. Det må ikke være andet! Suk... nå men det var i hvert fald ikke et tilfælde at manden dagen efter at have "tabt" den helt store million-pund- gevinst hang sig.
Konklusionen på denne post er vidst at tilfældet er ufatteligt svært at begribe og mindst lige så svært at forklare. Alt for nu.
Mange hilsener
Tilfældighedens mand ;-)
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home