Sund selvtortur?

Holy shit da! Oh my God! Fuck da nej... hvad laver jeg? Ikke forhåne, bespotte, latterliggøre osv. Nå men her er lige en lille post om, hvor megen smerte man må gennemleve hvis man gerne vil i god løbeform. Dagens løbetræning bestod af let løb, hvilket var ganske udmærket, men da det lette løb skulle udskiftes med INTERVALLØB, kan jeg lige love for at det blev hårdt! Jeg anede ikke, at der på forunderligvis, bag om min ryg er blevet oprettet en indre torturklub. Men det gik forholdsvist hurtigt op for mig! Små mænd med hakker og mejsler afholder noget som sagtens kunne være deres første årlige generalforsamling, hvor det gælder om at udføre så megen indre kropslig tortur som muligt. De vælter rundt i kroppen og elsker at gå løs på især det bløde lungevæv og de store saftige muskelgrupper i benene! Fy for ***** da! Smerte! 4X400 meter med maksimal hastighed skulle det være blevet til, men allerede efter torturformandens åbningstale stod det klart for mig, at ambitionen skulle nedjusteres en smule (3x40 meter blev det til i stedet for... hehe ej tre gange firehundrede meter selvfølgelig. Kæft hvor er jeg sjov).

Nå, men lektien er lært. Læg aldrig for hårdt ud med noget som helst. Jeg kan egentlig meget godt lide den generalisering, men det kan vi vende tilbage til en anden god gang.
Slutteligt skal det dog lige nævnes at, der i skrivende stund, opstår en lækker følelse af selvtilfredshed, hvilket bringer mig frem til dette helt fantasktisk interessante ræsonnement: selvtortur kan rent faktisk godt kan føre til selvtilfredshed og velvære - de små mænd har skiftet værktøj:-)